Tilmeld jer vores nye Ordblinde Forløb

Vi får ofte spørgsmålet; hvordan kan vi, som forældre bedst muligt hjælpe vores barn, som er ordblind? Vi oplever frustration, ikke kun hos børnene der er ordblinde, men også fra jer forældre, som ikke ved hvad I kan stille op for at hjælpe dem bedst muligt. Og vi forstår jer godt, for det er ikke nemt! Derfor har vi i samarbejde med NeuroPlay lavet et ordblinde forløb, der både skal hjælpe jeres barns faglige og sociale trivsel, og samtidig give jer forældre et indblik i, hvordan jeres barn kan hjælpes og præcis hvad der sker i hjernen hos en ordblind. Selve forløbet er opdelt i tre dele og du kan frit vælge til og fra, dog anbefaler vi at vælge alle dele til. 

Hvem kan deltage i forløbet?

Ordblinde Forløb

Dette ordblinde forløb henvender sig til børn fra 4.-6. klassetrin, som er blevet testet ordblinde. Ligger dit barn lige på grænsen mellem det røde og gule felt, er han/hun også velkommen.

Vi har kun 25 pladser, så vi anbefaler at tilmelde/reservere pladsen snarest.

Hvordan er forløbet opbygget?

Forløbet udgør i alt 6 måneder og er delt op i tre sektioner med forskellig varighed. Da vi har børn fra hele Danmark, har vi gjort dette ordblinde forløb så nemt og lige til, at alle kan være med. Det meste foregår nemlig hjemme fra stuen, pånær vores OrdblindeCamp, som foregår i sommerferien på vores efterskole på Fyn. Nedenfor kan I læse om hele forløbet.

Ordblinde Forløb

NeuroPlay

Kort fortalt, så er NeuroPlay et specifikt trænings- og stimuleringsprogram, som skal styrke hjernens funktion i netop de hjernecentre der kan være udfordret. Hos ordblinde er der flere sproglige centre, som ikke kommunikerer optimalt, hvorfor ordblinde anvender deres hukommelse i større grad. NeuroPlays trænings- og stimuleringsprogram vil hjælpe med at stimulere netop de områder i hjernen, som ikke arbejder optimalt og fjerne de forhindringer, som forstyrrer jeres barns hjerne til at finde sin optimale form. Det giver jeres barn mulighed for et gevaldigt fagligt løft.

Det lyder muligvis som noget af en mundfuld og kan man overhovedet det?? Det korte svar er JA!

NeuroPlay bygger på anerkendt viden fra neurovidenskaben og bakkes op af anerkendte specialister på området. Blandt andet Peter Thybo, forsker og forfatter i neuropædagogik og, Dr. Dorte Bladt og ikke mindst Dr. Robert Mellilo, Interdisciplinary Association of Functional Neurosciences and Rehabilitation, der har forsket i den konkrete viden, som NeuroPlay programmerne bygger på. Det er nyt i Danmark, men det virker!

NeuroPlay er en online platform, som I som familie, får adgang til. I vil komme ind til et skræddersyet træningsprogram med simple fysiske øvelser, som er målrettet jeres barn. Alle øvelser er illustreret igennem videoer, som I sammen som familie kan lave. Dette skal gøres i 10-12 uger á 10 minutters varighed, gerne to gange dagligt. Vi har gjort det nemt, legende og lige til at gå til som familie. Øvelserne kan nemt laves under madlavningen, foran tv’et eller på stranden. Læs mere om NeuroPlay i vores e-bog, som vi gerne sender jeres vej.

Vælges 12 ugers NeuroPlay alene
2500,-

Ordblindecamp

Har du nogensinde hørt om Ordslange, Nutidsbasket og Navneordsrundbold? På +Camp har vi lavet vores helt eget undervisningsunivers, hvor vi leger, hopper, løber, hinker og tegner indtil danskfaget begynder at give mening. Vi dykker ned i de problematikker, som ordblinde oplever i faget og har fokus på barnets stave- og/eller læsevanskeligheder. Derfor har vi allieret os med Lene Stisen, ejer og indehaver af LæseLæring, som har 20 års erfaring med undervisning af ordblinde. 
Undervisningen udføres af vores dygtige undervisere, og også på denne camp har vi én underviser til hvert femte barn. Det giver os mulighed for at fordybe os i den enkeltes behov og udfordringer. Som på alle vores camps har vi et stærkt instruktørteam, som skal sikre det sociale samspil mellem deltagerne, styrke deltagernes selvtillid og selvværd, samt sikre den enkelte deltagers trivsel. Campen varer en uge og vi bor derfor på efterskolen hele ugen. 

Hvad er inkluderet i prisen: 

6 dages ophold med overnatning på en efterskole
6 timers daglig undervisning i vores fede dansk-univers.
1 lærer pr. femte barn
1 faglærer med speciale i dysleksi 
6 lækre måltider dagligt
3-4 sociale/fysiske aktiviteter med instruktørteamet dagligt 
En masse nye venner og engagerede voksne 

Vælges campen alene: 
5495,– 

Vi anbefaler 
+Camp anbefaler stærkt, at kombinere forløbet med 12 ugers NeuroPlay. Med NeuroPlay vil jeres barns hjerne være mere moden til at modtage ny viden og information og vil derfor få det optimale ud af DanskCampen. 
På selve Campen vil Phoebe, der står bag NeuroPlay, være tilstede og følge jeres barn tættere. Dette er for at sikre at den daglige træning og stimulering er målrettet jeres barn og giver jer de bedste forudsætninger efter campen til at nå i mål. 

Efter campen er det vigtigt at holde fast i den positive læringskurve. Der er nogle faglige elementer der skal holdes ved lige og der skal fortsat støttes på den faglige front. Det er en nødvendighed for at få det optimale ud af forløbet og derfor vil vi en gang om ugen i 10 uger være i kontakt via skype. Det kommer til at foregå i mindre grupper, således deltagerne både oplever støtte fra sin underviser, men også af sine camp-kammerater. Vi vil sammen snakke om hvordan det går i skolen, vi vil repetere det lærte fra camp, fylde nyt på, og hjælpe med lektierne så den gode udvikling fortsættes.
Skal som minimum kombineres med campen: 
2500,- 

Undervejs i forløbet vil vi tilbyde webinarer til jer forældre, som kunne have lyst til at lære mere om ordblindhed, muligheder til ordblinde, hjælpemidler, hjernebaseret træning mfl.

Hvor og Hvornår samt pris

Vil I vide mere? Få tilsendt en uddybende e-bog. Send os din email på kontakt@pluscamp.dk, så sender vi den jeres vej.

Hvilken udvikling vil du som barn opleve?

+Camp
+Camp

Du vil opleve, at det bliver nemmere og sjovere at læse uden hjælpemidler. Det vil være mindre skræmmende, at skulle læse højt for dine kammerater i klassen. Det vil ikke kun være dine læsekompetencer, der forbedres, men også dine stavekompetencer. På dette ordblinde forløb giver vi dig en rygsæk fuld grammatikregler, som du kan læne dig op ad, når du i fremtiden skal stave. Du vil i sidste ende opleve en større skolelyst, mindre behov for hjælpemidler, en større interesse for skolen og en bedre trivsel generelt.

Når I starter på NeuroPlay, vil I blive stillet en masse spørgsmål omkring hvilke daglige udfordringer du, eller jer som familie, oplever. Det kunne fx være at du oplever koncentrationsudfordringer eller du har svært ved at sætte ting i struktur, gå i gang med en opgave eller afslutte den. Det kunne også være at du har balanceproblemer etc. De områder som I afkrydser vil I også opleve en markant forbedring i, så I som familie får lidt mere tid til hyggelig samvær.

Vores mål med dette ordblinde forløb er, at du får et lettere skoleliv!

Vil i vide mere?

Send os en mail på kontakt@pluscamp.dk og vi sender en e-bog om Ordblinde Forløbet.

Se flere billeder på vores Facebook