Mere end 15 års erfaring med at lave camps. Se alle vores SkoleCamps nedenfor

Hvordan forholder vi os til Corona?

I kan med ro i maven booke vores sommer SkoleCamps. Skulle vi være så uheldige, at Corona ikke er ovre til sommer og vi må aflyse, så vil der være mulighed for, at flytte sin plads til uge 42 eller til 2021. Kan dette ikke lade sig gøre, vil man kunne få sine penge retur. Det er dog vigtigt, at der bestilles en afbudsforsikring. 

Pluscamp har arrangeret camps siden 2005, og ønsker at give deltagerne sjove og lærerige succesoplevelser. Vi har rigtig mange lærerkræfter med os, hvilket gør det muligt at se, høre og lytte til den enkelte deltager og ikke mindst flytte dem fagligt. Vi har en underviser pr. 5-6 barn, hvilket betyder at hver deltager får en kontaktlærer, som har ekstra fokus på barnets udvikling og udfordringer og som sikrer, at barnet får al den hjælp der er brug for i undervisningen. +Camp er relevant for alle børn, som kæmper med det faglige i skolen og som gerne vil have nye fantastiske oplevelser. Vi har mange dygtige voksne med os inden for det skolefaglige og pædagogiske felt, men vi har som udgangspunkt ingen, som har en specialiseret baggrund og henvender os derfor ikke til børn og unge inden for social/specialområdet. På vores camps har vi mellem 40-60 børn på kryds af tværs af fag, køn og alder. 

+Camp

Efter hver camp udfylder alle deltagere et evalueringsskema. Ovenfor kan ses gennemsnittet af ca. 400 børns evaluering fra 2017-2019  

Vores pædagogiske fundament

CAMPVIDEOER FRA PLUSCAMP

FORÆLDRE OG DELTAGERE SIGER

"Hej +Camp Tusind tak for en fed oplevelse med matematik for vores søn. Han syntes det var en kæmpe positiv oplevelse."

- Mor til Jonas

Vores søn Rasmus fik så meget ud af jeres ophold. Han har allerede besluttet sig for sin fremtid som skal være en AUX indenfor IT. Han fik virkelig et kæmpe STORT og positivt udbytte af to uger på +CAMP, selv om han er ordblind og han har derefter været ufattelig god til at følge sit hjerte og holde fast i den gode læring og energi - selv om han også var godt brugt efter to uger på Camp.

Kære +Camp Tusinde tak for jeres fantastiske Camp i efterårsferien og alle de dejlige oplevelser dit team har givet de unge mennesker på et fagligt såvel som på et personligt plan. Det er anden gang vores datter har valgt at bruge sin ferie på at tage på PlusCamp. Denne gang kan vi forældre hellere ikke få armene ned i ren tilfredshed over effekten af sådan en uge. Et bevis på at I virkelig har gjort en forskel er i dag, hvor vores datter udtrykker, at hun glæder sig til de skal have staveprøve i skolen. Dels fordi hun er blevet mere sikker, men også fordi at hun har erfarede igennem jeres daglige test, at den rette motivation og indstilling er med til og forberede hendes resultatet. Derfor - Tusinde tak for jeres kæmpe indsats.

TUSIND TAK for endnu en HELT fantastisk uge på jeres skønne, lærerige og udviklende camp. Kasper lærer mere og mere og udvikler sig personligt for hver gang, han er med. Jeg har ikke ord for at takke jer, og du ved, jeg synes, at I gør en formidabel indsats. Det indtryk er kun blevet bekræftet og styrket endnu engang. Hils endeligt hele teamet! STORT STORT tak

Hej ledere og medarbejdere Jeg har en meget stor ros til jeres kæmpe engagement og faglige indsats på jeres SkoleCamps. Min datter var afsted en uge på engelsk i sommerferien. Dette har medført at hun har fået et helt nyt blik for engelsk og meget større lyst til og kommunikere på sproget. Det har virkelig været fantastisk at opleve, hvilken stor betydning sådan en uge kan gøre. Hendes lærer har også kommenteret på hendes fremgang i faget og hun er rykket fra 4 til 7, hvilket er ekstra bonus. Derfor vil jeg gerne sige jer; TAK

Tusind tak for en meget grundig, gennemarbejdet og detaljeret udtalelse for Astrid. Det er en fornøjelse af læse. Den er meget brugbar for os som forældre i forhold til at kunne følge op på Astrids uge på campen. Nu gælder det om at holde fast og støtte op. Og det har I givet os et rigtigt godt grundlag for at kunne gøre. Astrid har haft en virkelig god og udbytterig uge hos jer. Hun har lært meget og fået mange gode veninder. Hun har virkelig rykket sig fagligt og fået mere selvtillid omkring at kunne tale engelsk. Tusind tak for jeres indsats og jeres måde at 'møde' Astrid på. Som forældre har vi været helt trygge ved at overlade hende til jer.

Kære +Camp Tak for en SUPER Camp som på rigtig mange måder var med til at udvikle Jonas. Jeg er personligt SÅ taknemmelig for jeres måde at være med børnene på! Den gruppe der var sammen har allerede mødtes flere gange, og de skriver sammen hver dag ️.

Hej +Camp Synes lige, at I skal have denne, som jeg fik fra Ida i telefonen i dag: "Mor, når jeg kommer tilbage i klassen, skal jeg fortælle de andre, at de skal tage hertil - det er bare det sjoveste sted"

Kære + Camp Louise vil gerne sige tak for de dage hun nåede at være på plus camp. Hun oplevede god hjælp og støtte fra jer og hun fortæller også glad om de ting hun nåede at opleve. Og hun er så glad for den divisionsmetode hun har lært – nu hænger det fast og hun har lært den til andre i klassen : ) Hun har også fået mere gåpåmod på at træne og lære matematik. Så vi tænker positivt om det hun fik ud af det og hun arbejder fremad og er begyndt at skrive sine egne noter for bedre at huske regnereglerne.

Kære +Camp. Først og fremmest et kæmpe stort tak til jer alle for en fantastisk camp i uge 42. Alt har været over forventning. Jeres lærerkræfter og indsats og metoder er vi dybt imponerede over (også stort tak for materialet der er kommet med hjem). Vi har fået en søn hjem, der både er motiveret og fyldt med selvtillid i forhold til det skriftlige dansk og som har haft en forrygende uge også socialt. TAK TAK TAK. Og et ekstra tak fordi I på fantastisk vis fik fejret hans 15 års fødselsdag - og for flaget, der vil være et godt evigt minde om en skelsættende begivenhed - nemlig - da "Dansk" blev sjovt.

Jeg vil bare sige at det har været en fantastisk oplevelse for Simon at være på Camp hos jer – vi har aldrig set så glad og motiveret en dreng som da vi kom og hentede ham, og sikke en selvtillid han har fået af det. Så det har virkelig været det helt rigtige for ham. Tusind tak for endnu en super god oplevelse med jeres læringsmetoder…

Vi vil gerne sende jer en kæmpe tak for i den grad at have hjulpet Adam på vej. Både på det skriftlige dansk, men mindst lige så meget med hans sociale udvikling. På 6 dage har I været med til at forandre hans tilværelse. Det har været det bedste, der er sket for ham. Jeg tror det gik op for ham, at han for første gang var iblandt mennesker, der ikke allerede havde en holdning til ham - og det lykkedes ham at gribe chancen og få noget positivt ud af det. Han har fået masser af selvtillid og mod på tingene. Det eneste ærgerlige er, at vi ikke opdagede +Camp noget før! Send en stor hilsen til hans lærer - og sig at der arbejdes flittigt med kompendiet 🙂

Hej +Camp Tusind tak for en fed oplevelse med matematik for vores søn. Han syntes at det var en kæmpe positiv oplevelse.

“Når jeg kommer hjem fra campen, og tilbage i skolen, vil jeg række hånden op hele tiden”

- Peter, 13 år

“Det bedste er, at alle de andre også har helt vildt svært ved det. Så jeg er slet ikke den eneste, som synes matematik er træls”

- Laura, 14 år

“Det var egentlig ikke fordi jeg ikke kunne snakke engelsk, men jeg turde bare ikke rigtig. Nu både kan og tør jeg”

- Anna, 15 år